SWOT Analyse Model i 2025 - Den Danske Version

Hvad er SWOT-modellen? SWOT-modellen er et enkelt, men effektivt strategiværktøj, der bruges til at analysere en virksomheds Strenghts (Styrker), Weaknesses (svagheder), Opportunities (muligheder) og Threats (trusler). Med en SWOT-analyse opnår du et øjebliksbillede af din forretnings nuværende situation og konkurrenceevne. SWOT-modellen hjælper med at identificere interne forhold (det I er gode til, og det I kan forbedre) og eksterne forhold (ydre muligheder I kan udnytte, og trusler I skal forberede jer på). Resultatet er en 360-graders situationsanalyse, som du kan bruge til at træffe informerede strategiske beslutninger.

📌 Få adgang til min gratis SWOT-skabelon her!

Skabelonen er lavet til redigering i Word

Hvad er SWOT-modellen?

SWOT-analysen er et uvurderligt værktøj for både startups og etablerede virksomheder. Den giver et struktureret overblik over hvor virksomheden står, og afdækker både positive og negative faktorer. Ved at kortlægge styrker og svagheder internt samt muligheder og trusler eksternt får I indsigt i, hvor forretningen kan:

Udnytte sine styrker bedre og skabe en konkurrencefordel
Forbedre eller kompensere for sine svagheder
Gribe nye muligheder i markedet proaktivt
Forberede sig på trusler og reducere risiko

Kort sagt er SWOT-modellen et vigtigt første skridt i strategisk planlægning – den fremhæver fokusområderne. Analysen kan bruges stand-alone eller som grundlag for videregående strategiværktøjer (fx en TOWS-analyse for at omsætte SWOT-resultater til konkrete tiltag).

Model til SWOT-analysen: De fire faktorer

En SWOT-model består af fire kvadranter: to interne og to eksterne faktorer. Nedenfor gennemgår vi dem enkeltvis:

Styrker (Strengths) – Interne forhold. Dette er det, virksomheden gør godt. Styrker er de positive interne faktorer og kompetencer, som giver jer en fordel. Det kan fx være jeres stærke brand, høj kundeloyalitet, specialiseret know-how, effektiv organisation eller sund økonomi. Identificér hvad der adskiller jer positivt fra konkurrenterne, så I kan bygge videre på det.

Svagheder (Weaknesses) – Interne forhold. Dette er områder internt, hvor virksomheden halter eller mangler ressourcer. Svagheder kan fx være forældet teknologi, manglende kompetencer, dårlig likviditet eller ineffektiv markedsføring. Det er vigtigt at være ærlig omkring svaghederne – kun ved at anerkende dem kan I adressere dem. Notér de 3-5 mest kritiske svagheder, som I skal forbedre eller minimere for at stå stærkere.

Muligheder (Opportunities) – Eksterne forhold. Muligheder er de eksterne udviklinger eller trends, I kan udnytte til jeres fordel. Tænk på markedstendenser, nye kundesegmenter, teknologiske fremskridt eller lovændringer, der åbner døre. Eksempler: voksende efterspørgsel i et nyt marked, svækkede konkurrenter, nye digitale platforme I kan bruge, eller økonomisk højkonjunktur. Ved at erkende jeres muligheder kan I planlægge, hvordan I griber dem – fx lancere nye produkter, målrette nye kundetyper eller investere i fremspirende teknologier.

For at vurdere markedets konkurrenceforhold kan du bruge Porters Five Forces-modellen. Den analyserer konkurrenters styrke, leverandørers magt og markedets dynamik. Læs guiden her

Trusler (Threats) – Eksterne forhold. Trusler er eksterne faktorer, der potentielt kan skade forretningen. Det kan være tiltag fra konkurrenter (nye produkter, priskrige), disruptive teknologier, ændringer i kundeadfærd eller generelle kriser (økonomisk nedgang, pandemier). Identificér de største trusler mod virksomheden – både aktuelle og på horisonten. Ved at være på forkant kan I udarbejde contingency-planer: Hvordan håndterer vi fx en ny stærk konkurrent eller en ny lovgivning, der rammer vores branche? Formålet er ikke at forudsige alting, men at forberede jer på de mest sandsynlige scenarier.

Disse fire elementer udgør tilsammen SWOT-modellen. Det er vigtigt at huske, at punkterne påvirker hinanden på kryds og tværs – fx kan en intern svaghed forstærke en ekstern trussel. Modellen giver et struktureret overblik, men I skal efterfølgende koble felterne i jeres strategiarbejde.

Sådan laver du en SWOT-analyse (trin-for-trin)

Det kan virke uoverskueligt at komme i gang, men SWOT-analysen bliver håndterbar ved at følge en klar proces. Her er en trinvis fremgangsmåde:

1. Forbered team og data: Sammensæt et team på tværs af virksomheden, så I får forskellige perspektiver (fx en fra salg, en fra produktion, en fra ledelsen). Afklar formålet med analysen – hvad vil I bruge den til (ny strategi, produktlancering, etc.)? Saml relevant information: salgsdata, kundefeedback, markedsrapporter, konkurrentanalyser m.m., som input til SWOT’en.

2. Brainstorm på alle fire områder: Hold en workshop eller brainstorm-session. Start med åbne idéer – lad alle komme med input til styrker, svagheder, muligheder og trusler, uden at vurdere idéerne med det samme. Notér alt undervejs (gerne på post-its eller et delt dokument). Det er vigtigt at skabe et rum, hvor man ærligt kan pege på svagheder og trusler uden at det føles negativt – det er her, et tværfagligt team hjælper med at få nuancer frem.

3. Kategorisér input i SWOT-modellen: Brug en skabelon eller matrix (se nedenfor) til at placere hver idé i den rette kategori. Er “høj medarbejdertilfredshed” fx en styrke eller en mulighed? (Hint: noget internt som I selv har kontrol over = styrke/svaghed; noget eksternt i omverdenen = mulighed/trussel). Diskutér i fællesskab og sørg for enighed om placeringerne. Dette trin giver overblik, men husk at holde fast i nuancerne fra brainstormen.

4. Prioritér de vigtigste faktorer: Ikke alle punkter er lige afgørende. Vurder betydningen af hver styrke, svaghed, mulighed og trussel. Hvilke få elementer har størst indflydelse på vores mål? Marker de top 3-4 i hver kategori. Hvis I er mange, kan I evt. stemme om hvilke der er mest kritiske. Her handler det om at fokusere – SWOT skal være handlingsorienteret, så vælg de vigtigste indsigter ud.

5. Udvikl strategier på tværs af SWOT’en: Nu begynder det egentlige strategiarbejde. Se på jeres styrker og muligheder – hvordan kan I bruge førstnævnte til at udnytte sidstnævnte? Kig på svagheder og trusler – hvordan kan I afbøde dem? For hver kombination af interne og eksterne faktorer, brainstorm mulige tiltag. Dette kan med fordel gøres via en TOWS-matrix, hvor I parrer elementerne (fx “Hvordan kan vores styrke X hjælpe os med at gribe mulighed Y?”). Udvælg de mest lovende strategier.

6. Lav en handlingsplan: For hver prioriteret strategi eller indsatsområde, sæt konkrete mål og tiltag. Hvem gør hvad, og hvornår? Brug evt. SMART-mål (Specifikke, Målbare, Achievable, Realistiske, Tidsbestemte) til at definere hvad I vil opnå. Fordel ansvar til team-medlemmer og lav en tidsplan for implementering. En SWOT-analyse er kun værdifuld, hvis den fører til handling – sørg for at følge op med en klar plan.

7. Opfølgning og løbende revision: Indarbejd SWOT-analysen i jeres forretningscyklus. Aftal at evaluere fremskridt på de tiltag, I satte i gang (f.eks. kvartalsvis statusmøde). Justér planen hvis der opstår nye udfordringer eller muligheder undervejs. Det er også god praksis at opdatere SWOT-analysen regelmæssigt – mange større virksomheder laver en SWOT en gang om året eller ved større ændringer. På den måde forbliver strategien dynamisk og tilpasset aktuelle forhold.

📌 Få adgang til min gratis SWOT-skabelon her!

Skabelonen er lavet til redigering i Word

Eksempel: SWOT-modellen i praksis

For at gøre teorien konkret, lad os se et forsimplet eksempel. Forestil dig en dansk elektronikkæde, “TechShop”, der vil lave en SWOT-analyse:

Styrker: Stærk kundeservice og dygtige sælgere i butikkerne. Et bredt varesortiment af kvalitetsprodukter. Loyal kundeklub med 50.000 medlemmer.

Svagheder: Begrænset online tilstedeværelse (svag e-commerce). Højere priser end visse online konkurrenter. Begrænset marketingbudget.

Muligheder: E-handel vokser stadig – mulighed for at udvide webshoppen markant. Nye produktkategorier (f.eks. smart home gadgets) efterspørges af kunderne. Mulighed for strategiske partnerskaber med elektronikproducenter.

Trusler: Store internationale webshops presser med lave priser og dag-til-dag levering. Teknologi udvikler sig hurtigt – risiko for at vores sortiment bliver forældet, hvis ikke vi følger med. Øget usikkerhed i økonomien kan dæmpe forbrugernes købelyst.

I dette eksempel vil TechShop sandsynligvis fokusere strategien på at udnytte sin gode kundeservice som et unikt salgsargument online (styrke→mulighed), investere i webshoppen for at imødekomme truslen fra e-handel (svaghed→mulighed), samt arbejde med leverandørerne for at holde priserne konkurrencedygtige (trussel→styrke). Samtidig skal de adressere svagheder som det begrænsede marketingbudget ved måske at satse mere på low-cost digital markedsføring (SoMe, community-building). Eksemplet illustrerer, hvordan SWOT-modellen omsættes til handling: man identificerer krydset mellem interne og eksterne faktorer og finder konkrete løsninger der.

Læs mere om TOWS-analysen, der kobler SWOT med strategiske handlinger, her

Fordele og faldgruber ved SWOT-modellen

SWOT-modellen har en række klare fordele:

Overskuelig helhedsview: Den giver et klart og delt billede af situationen i ét skema – god til workshops og kommunikation af strategi

Strategisk fokus: Hjælper med at identificere hvor I skal sætte ind (og hvad I med fordel kan ignorere). Prioritering af SWOT-punkter understøtter, at ressourcer bruges rigtigt.

Alsidighed: Modellen kan anvendes på hele virksomheden, et enkelt forretningsområde, et produkt, eller endda en individuel persons karriereplan. Den er bredt anvendelig og kræver ikke specialsoftware – kun tanker og dialog.

Men vær også opmærksom på faldgruber:

Overfladisk analyse: Der er risiko for, at man nøjes med banale punkter (“vi har gode medarbejdere” som styrke, “konkurrence er en trussel”) uden at dykke ned i det konkrete. En SWOT er kun så god som de input, man giver den – så gør hjemmearbejdet og støt påstande med data hvor muligt.

Subjektivitet: Fordi analysen ofte baserer sig på interne vurderinger, kan bias snige sig ind. Det er vigtigt at involvere flere personer og perspektiver for at få en nuanceret SWOT. Eksempelvis kan en ledelse være blind for visse svagheder i egen organisation – her kan medarbejder-input være uvurderligt.

Mangler handlekraft hvis uopfulgt: SWOT’en peger på hvad der er vigtigt, men ikke direkte hvordan I løser det. Uden en opfølgningsplan (se trin-for-trin guiden) risikerer man, at SWOT bare bliver en teoretisk øvelse. Derudover bør SWOT-analysen opdateres jævnligt; ellers kan den blive forældet, da marked og interne forhold ændrer sig.

Konklusion

Ved at bruge SWOT-modellen aktivt kan din virksomhed opdage nye muligheder for vækst og forberede sig mod risici. Modellen skaber fælles forståelse og sprog omkring jeres situation. Husk at tage næste skridt: prioriter indsigterne og omsæt dem til handling – eventuelt via en opfølgende TOWS-analyse eller strategiplan. Med løbende evaluering og justering bliver SWOT-analysen et dynamisk værktøj, der understøtter jeres strategiske beslutninger år efter år.

Kontakt mig

Kontakt os endelig

Vi er altid klar til at hjælpe dig, om du har spørgsmål, feedback eller brug for et tilbud. Hvis din henvendelse drejer sig om hjælp til en løsning, du allerede har hos os, så send venligst en mail til Oscar@assistify.dk